Hvis du vil vide mere om Mellemøsten og islam, er der
både bøger og film om emnet.
Her er et par forslag:
Bøger
Grethe Lauritsen: Pakistan i dag.
Gyldendal 1999. Fakta-bog om Pakistan.
Der fortælles kort om landets historie fra oldtiden,
muslimernes ankomst til Indien, og Pakistans løsrivelse som
muslimsk land i 1947. Herefter behandles politiske forhold
og befolkningens levevis.
Anders Lykkebo: Børn i Oman – et arabisk
land. Forlaget Malling Beck.
Letlæst foto-bog om et af den arabiske verdens rigeste og mest
moderne lande. Fire børn med forskellig baggrund fortæller om
deres dagligdag.
Ron Ragsdale: Egypten. Forlaget Flachs
2002. Fakta-bog om Egypten.
Om landskab, økonomi og en befolkning i forandring, illustreret
ved små case-stories: mennesker, der fortæller om sig selv og
deres liv.
Eva Töllborg: Kameler og computere.
Clematis, 2000.
Fortællinger om kameler og beduiner, den 10-årige pige Zainab,
der er falkoner, et arabisk bryllup, Muhammed, islam og
pilgrimsfærd til Mekka. Der er madopskrifter, som passer til
bogens emner.
Jes Vagnby: Haroun og det arabiske hus,
Guldmaj 2005.
Billedbog om den 11-årige Haroun, der tager læseren med på
rundtur til arabisk hverdagsliv. Der er især lagt vægt på
arkitektur: private hjem, moskeer, skoler, den arabiske gade -
suq’en - osv. Der er ordforklaringer, madopskrifter og forslag
til spørgsmål bagest i bogen.
Film
Ghetto-prinsesse
Yagmur og Vivi fra Avedøre Stationsby er veninder, men bliver
mere og mere forskellige, da de bliver ældre. Vivi interesserer
sig for venner og fester, Yagmurs familie opfordrer hende til at
gå i moskeen og læse i Koranen. Yagmur frygter for deres
venskab. Produceret i samarbejde med DR med støtte fra
Indenrigs- og Undervisningsministeriet.
Halfaouine – bag sløret
Den 12-årige Noura bor i et arbejderkvarter (Halfaouine)
i hovedstaden Tunis. Han er i den alder, hvor han stadig kan færdes ubesværet i kvindernes verden.
Men han er
på vej til puberteten og er stærkt optaget af de ting, som han
kan se i hammam, det tyrkiske bad, hvor kvinderne tager ham med.
En spillefilm om livet for en arabisk dreng i en kultur, der er
meget anderledes end vores, selv om Nouras udvikling fra dreng
til mand er ganske universel.
Tunesien 1990.
Omfavn mig måne
For snart 50 år siden efterlyste Europa arbejdskraft, og de
første gæstearbejdere kom hertil - en del fra små landsbyer i
Anatolien i Tyrkiet. Begivenhederne bag nogle af disse familiers
beslutning er sjældent fortalt i en dansk film.
Filmens hovedperson Osman besøger sin gamle far, der har boet i
Danmark i mange år. Men nu ønsker faderen pludseligt, at de skal
rejse tilbage til Tyrkiet for at bygge det hus færdigt, som de
forlod dengang, de rejste til Danmark. Det vil
Osman ikke! Far og søn kommer op at skændes, og i ét nu hvirvles
Osman tilbage til de begivenheder, han oplevede i sin barndoms
landsby i Tyrkiet. Hvad skete der for hans familie - og for ham
selv?
Instruktion: Elisabeth Rygård, 2002.
Jeg alene undkom – en
film om Carsten Niebuhr
Carsten Niebuhr tog i 1761 med en dansk ekspedition til
Arabien. Syv år senere vendte han tilbage som eneste
overlevende. Rejsen blev hans livs oplevelse, og
resultaterne af rejsen har placeret ham som en stor forsker. Filmen er en biografisk skildring
af denne mand, i hvis fodspor den følger. Med sønnens ord: Hans
hele hu var rettet mod anskuelse og iagttagelse. Han måtte fatte
alting konkret.
Instruktion: Anders Odsberg, 1983.