Islam på Nationalmuseet

Bismillah (I Allahs navn)
M enu
I ndhold

Muhammed

 

Da Muhammed blev født i Arabien, havde man flere guder. Men da han begyndte at få åbenbaringer om én gud, blev det starten på en ny religion, der ændrede verden.
 

Navnet Muhammed skrevet på arabisk.

 

 

 

 

Navnet Muhammed skrevet på arabisk.


Kun én gud
”Der er ingen gud uden Allah og Muhammed er hans profet”.
Sådan lyder den islamiske trosbekendelse.
Muhammed blev født i Mekka på Den Arabiske Halvø omkring 570.

Hans far var købmand ligesom de fleste andre i Mekka. De rejste i karavaner, der handlede med varer helt fra Yemen i det sydlige Arabien til Middelhavet i nord. De fleste karavaner kom til Mekka.

Her lå det store tempel, Kabaen. Det besøgte købmændene, når de var i byen. I Kabaen var der forskellige gudebilleder, fordi araberne dengang havde flere guder. 
 

De første åbenbaringer
Muhammeds forældre døde, da han var barn. Han blev derfor opdraget af sin bedstefar og sin onkel. Da han var 25 år, giftede han sig med købmandsenken Khadidja, som var en del ældre end ham. Han passede Khadidjas forretninger.

Men Muhammed tænkte også meget over livet og Gud. En dag fortalte han Khadidja, at han havde fået en åbenbaring i Hira-grotten i bjergene uden for Mekka. Englen Gabriel havde befalet ham at fremsige Guds ord for sine landsmænd. Gabriel dikterede ordene, som først og fremmest slog fast, at der kun var én gud, Allah. Gennem Muhammed ville Allah fortælle menneskene, hvordan de skulle leve. 
 

Fra Mekka til Medina
Ikke alle i Mekka var tilfredse med Muhammeds budskab. Han fik mange fjender, da de fleste ville beholde deres gamle religion. I 622 blev det for farligt for Muhammed at bo i Mekka. Han flyttede derfor til Medina med sine tilhængere. Muhammed fik stadig åbenbaringer. Nu handlede de især om, hvordan samfundet skulle indrettes.

I 630 vendte han tilbage til Mekka og indtog byen. De fleste arabere blev nu muslimer. To år efter døde Muhammed. Hans tilhængere erobrede snart hele Mellemøsten. Siden erobrede de også Nordafrika og dele af Indien og Spanien.

Download teksten: 

Ordliste


Åbenbaring
- oplevelse af at modtage en vigtig besked fra Gud.

Profet - en person, der får en åbenbaring og fortæller om den som et budskab fra Gud.

Karavane
- købmænd, der rejser sammen. Varerne bliver ofte båret af kameler.

 

(Kort Jesper Kurt-Nielsen)