Islam på Nationalmuseet

Bismillah (I Allahs navn)
M enu
I ndhold

Brudekiste

 

En brudekiste var en del af udstyret for unge, kurdiske kvinder. Kisterne kunne man købe i alle landsbyer i det nordlige Irak. Bruden lagde sine egne ting i kisten.
 

Kurdisk brudekiste, Nordirak. (Foto Arnold Mikkelsen) Klik for større billedeFør brylluppet
Et kurdisk bryllup blev forberedt gennem lang tid. Først skulle to familier blive enige om, at deres børn skulle giftes med hinanden. Der skulle aftales en brudepris, som manden betalte til kvinden. Den var hendes ejendom og hun beholdt den, hvis de blev skilt.

En mand behøvede kun sige tre gange, at han lod sig skille. Hvis vidner havde hørt det, var han skilt fra sin kone. Hun måtte flytte hjem til sine forældre. Hun tog sin brudepris med. Prisen var som regel smykker, som kvinden bar på sig.
 

De henter bruden
På bryllupsdagen blev bruden hentet i sit hjem af mænd fra mandens familie. Hun blev ført til sit nye hjem, hvor der var indbudt til fest. Idet kvinden gik ind gennem døren, fik hun et ordentligt slag i hovedet af brudgommen. Det skulle beskytte mod uheld.

Resten af dagen festede kvinder og mænd hver for sig. Kvinderne lavede maden, og mændene serverede den for hinanden. Herefter dansede mændene kædedans.

Download teksten: 

 

 

 

Kisten er et lille skab af billigt træ fra kasser, der har været brugt til at pakke varer i. Bag på kisten står der Baghdad. Forsiden er pyntet med spejle og malerier på glas, f.eks. som her af Buraq.