Islam på Nationalmuseet

Gravsten over mand og kvinde

Gud alene er udødelig, står der på begge gravsten. Den ene er over en mand, den anden over en kvinde.

 

De to gravsten er lavet af kalksten. De er fra 1800-tallet og har begge stået på en gravplads i Tyrkiets hovedstad, Konstantinopel. Dengang brugte man arabiske bogstaver i Tyrkiet.       Forskel i døden Også efter døden er der forskel på mænd og kvinder. Mandens gravsten har en tyrkisk hat foroven - en fez. På kvindens er der en buket blomster. På begge sten står der ”Kun Gud er udødelig”. På mandens sten står desuden, at man skal huske at bede for ham. På kvindens står der, hvem hun er datter af. Islam anbefaler ikke, at man bruger gravsten på gravpladserne. De fleste steder gør man det alligevel.

Begraves samme dag
Den døde bliver vasket af en person af samme køn og iført to hvide lærreds-stykker. Den døde skal helst begraves samme dag. Der er ingen begravelses-ceremoni.

Men kommer man på vej til grav-pladsen forbi en moske eller en helgengrav, går man indenfor. Så kan den døde få del i stedets kraft. Ofte skiftes familie og venner til at bære kisten. Så viser man den døde respekt.
 

Paradis og Helvede
Den døde bliver begravet med hovedet mod Mekka. Ifølge islam sover han eller hun nu uden drømme til Dommedag. Så vækker Allah de døde og dømmer, om de skal i Paradis eller Helvede.

I Paradis er der køligt og smukt og dejligt. I Helvede brænder man i evig hede og pinsel. Hvis den døde har opført sig som en god muslim, kommer han eller hun i Paradis.

Muhammed mente derfor ikke, der var noget at sørge over ved begravelser. Men folk sørger alligevel. Mange græder og klager og holder sørgefest over den døde.

Download teksten: