En
kurdisk vugge med hul i bunden er starten på en tur gennem de
dagligdags ting, der omgav mennesker i det nordlige Irak og
andre dele af islams verden for 50-250 år siden.
 |
Barnet
I vuggen kunne babyen tisse uden at gøre sig våd. Senere fik
barnet særligt børnetøj, der var ens for piger og drenge i de
første år. Efterhånden blev drenges og pigers verden dog meget
forskellig.
|
Sammen og hver for sig
Familien og religion var det vigtigste i livet. Men for at få
mad på bordet måtte kvinder og mænd i en almindelig familie
arbejde hårdt. Kvinder var oppe fra tidlig morgen for at hente
vand og brænde, bage, lave mad og ordne køkkenhave. Manden
arbejdede i familiens marker og havde måske job i en større by.
Dragter til den voksne mand og kvinde fortæller om mænds og
kvinders liv i en kurdisk landsby for 50 år siden.
Fritid
Mænd fra overklassen havde tid til andre interesser,
f.eks. falkejagt. Et komplet udstyr til denne jagt er bragt hjem
fra Bahrain. Vandkrukker, kaffekander og vandpiber var også en
del af tilværelsen. Det samme var de gravsten, der afsluttede
det liv, der begyndte i vuggen. Stenene var udsmykket
forskelligt for mænd og kvinder.
(Foto Henny Harald Hansen
1957 & 1960)
Download teksten:
