Islam på Nationalmuseet

Pottemageren

Lerkrukker bliver brugt overalt i verdens varme områder. I en lerkrukke holder vand sig køligt, fordi det hele tiden fordamper en lille smule gennem leret. Det fjerner varme fra vandet i krukken.

Pottemagerens værksted
Pottemageren er en af de håndværkere, der sælger deres varer i en suq. Det er en basar-gade i en by i Mellemøsten.

Pottemageren har sit værksted et andet sted. Her drejer han krukkerne på en drejeskive og giver dem hanke og låg. Bagefter bliver de brændt ganske let. De bliver ikke glaseret, for så kan vandet ikke fordampe gennem leret.
 

Også til mælk og smør
Man bruger også krukkerne til at opbevare mælk i. Mælken kan ikke holde sig ret længe i det varme klima. Den bliver ofte lavet til tykmælk eller smør.

Smørret kærnes i krukken ved, at man vugger den frem og tilbage. Så udskiller der sig valle fra mælken. Vallen hælder man fra, så den fede del af mælken bliver tilbage. Herefter ryster man krukken, til resten af mælken bliver til smør.
 

Kvinder skulle blive i landsbyen
Da Henny Harald Hansen boede i en lille landsby i Bahrain, var det kvinderne, der brugte lerkrukkerne. Men det var deres mænd, der købte dem. For kvinderne kom næsten aldrig ud af landsbyen.

Beboerne var meget mere religiøse end menneskene i det nordlige Irak. De var shia-muslimer. Der var ingen butikker i landsbyen. Man måtte købe næsten alt i den nærmeste større by.

Hvis det var nødvendigt for en kvinde at besøge en anden by, skulle hun være helt tildækket. Og hun måtte ikke rejse alene. En kvinde kom ikke uden for byen uden sin mand, far, bror eller søn.

Download teksten: