Islam på Nationalmuseet

På feltfod i 1700-tallet

Carsten Niebuhr rejste uden ret megen bagage. Han levede af mad, som han let kunne lave undervejs.
Her fortæller han:

Alt mit køkkentøj var pakket ind i en pose. Det bestod af to gryder med låg, som kunne sættes ind i hinanden, af et par skåle og tallerkener samt af en kaffekande – det hele af kobber og fortinnet…Til salt, peber og krydderier havde jeg en træbøsse bestående af forskellige afdelinger, som kunne skrues oven på hinanden. Borde og stole kender man slet ikke her...

Jeg havde et halvt dusin kaffekopper, dvs. kun overkopper, alle i en krukke af træ, der var overtrukket med læder – og man kan kaste den hvorhen det skal være uden at behøve være bange for, at kopperne går itu… 

Mit forråd af mad bestod frem for alt af ris og smør. Sidstnævnte er smeltet og opbevares i en læderkrukke. Endvidere havde jeg tvebakker og mel, således at jeg undervejs kunne bage brød; yderligere havde jeg tørrede frugter, soltørret kød, kaffe o.lgn. Før afrejsen fra en by forsyner man sig sædvanligvis med tykmælk. Denne hældes i en pose, og idet vandet løber fra, hældes der mere og mere mælk i, indtil man har så meget ost, som man har brug for til sit formål… 

Min seng bestod af en madras, et tyndt tæppe og en hovedpude. Østerlændinge sover altid med tøjet på. Men af den grund er de ikke mindre renlige end europæerne, som ofte skifter linned; thi østerlændingene vasker og bader sig så meget desto mere.